Artiklen er fra Musikhuset Aarhus program fra efteråret 2014.

Tekst: Thomas Krogh Råhlin

”Dagen i dag er den glædeligste i mit politiske liv.” 

Ordene stammer fra fredag den 27. august 1982 og tilhører en af byens mest markante politiske skikkelser. De stammer fra den tale, som Thorkild Simonsen holdt, den dag, da Musikhuset Aarhus blev indviet. 

Her 32 år senere gentager den tidligere borgmester ordene, mens han sidder afslappet og let smilende i en sofa i Musikhusets Café.  

”Jeg synes stadig, at det er den største begivenhed, jeg har været med til.”  

Bag de rare øjne og det venlige blik gemmer sig historien om en bemærkelsesværdig politisk karriere, der har ført ham fra maler, folkeskolelærer og skoleinspektør til byrådsmedlem, borgmester og indenrigsminister. En del af denne fortælling rummer også historien om, hvordan Aarhus fik sit musikhus. 

Thorkild Simonsen foran det musikhus, som blev indviet det år, han blev borgmester: 1982. Foto: Kim Haugaard 

Fra folkets kritik til folkets hus

Huset blev i sin tid bygget som et klassisk hus, der primært skulle huse klassisk musik og opera. Bygningen af Musikhuset mødte en del kritik i pressen og blandt borgerne i byen. 

”Hvis vi havde lavet en byafstemning dengang, så var det blevet et nej”, slår Thorkild Simonsen fast. 

I en tid med, der bliver betegnet som fattigfirserne og var præget af økonomisk mørke, lå det ikke nødvendigvis i kortene, at der skulle bygges et hus til finkultur. Pressen fremførte blandt andet, at der skulle være mere populærkultur og popmusik. 

”Den kritik forstummede hen ad vejen og er svær at forestille sig den dag i dag. Man kan jo slet ikke forestille sig Aarhus uden Musikhuset. Alle ved, at der ligger et musikhus i Aarhus, og huset opfylder præcis det, det skal. Det er et hus for alle kunstneriske stilarter. Man kan godt kalde det folkets hus”, siger Thorkild Simonsen. 

Min største oplevelse

Går man ned af trappen fra foyeren til ”strøget”, står et synligt bevis på Thorkild Simonsens betydning for Musikhusets historie. Her står billedhuggeren Gudrun Steen-Andersens bonzebuste af Thorkild Simonsen. Som rådmand havde Thorkild Simonsen ansvaret for opførelsen af Musikhuset, og det samme år, som huset blev indviet, overtog han borgmesterkæden. Trods sine 87 år kommer Thorkild Simonsen stadig jævnligt i Musikhuset. En oplevelse står dog klarest i hukommelsen. 

”Min største oplevelse i Musikhuset var Nibelungens Ring i ’87. Jeg sad ved siden af dronningen tre aftener af fire timer. Jeg har haft mange gode oplevelser, men det er den største. Jeg tror aldrig, jeg har hørt nogen klappe så højt efter en forestilling. Der blev klappet ikke bare tre men tolv minutter.” 

Thorkild Simonsen rejser sig langsomt fra sofaen, smøger skjorteærmerne ned og tager sin habbitjakke på. Han lader blikket vandre rundt i den store glasfoyer og begynder så at fortælle historien om, hvordan Musikhusets restaurant blev til, som et ekstra ønske, da huset egentligt var tegnet færdigt.  

”Foyeren var tænkt som et område med en scene, hvor var alle byens borgere var velkomne, uanset om de så havde billet til en forestilling eller ej. Vi mente at en café og restaurant ville passe godt i Foyeren. Så den blev tilføjet projektet. Det er også derfor, at køkkenet ligger helt henne i den anden ende af huset. Man kunne jo ikke ændre det hele, blot fordi der skulle være et spisested”, smiler Thorkild Simonsen. 

Det er tydeligt at mærke, at her er en mand, som er fyldt med anekdoter og kender hver en lille krog i sit musikhus. Thorkild Simonsen lagde med Musikhuset Aarhus grundstenen til det, der i dag er blevet til et kulturelt kraftcenter lige i hjertet af byen. Musikhuset huser i dag Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, Filuren og Det Jyske Musikkonservatorium. I området omkring Musikhuset ligger nu kunstmuseet Aros, dansescene Bora Bora og det kulturelle produktionscenter Godsbanen.